Artikler

Bestøvningens værd, fra honningbier

Rapporten identificerer de vigtigste økosystemer fra norske skove, og viser eksempler på, hvordan disse tjenester indvirkning på folks velfærd er dokumenteret i den eksisterende litteratur. Rapporten fremhæver også forbindelser mellem forskellige økosystem"tjenester" og dennes synergi.

 

Lindhjem H, Magnussen K. Verdier av økosystemtjenester i skog i Norge. Miljøverndepartementet Norge 2012

Available at:

http://www.regjeringen.no/pages/3690746/Verdier_av_okosystemtjenester_i_skog_i_Norge_NINA_rapport_894.pdf

Accessed 12/11, 2012

 

 

Varmebehandling af honningbier

Til bekæmpelse af varro-miderne af Benny Bauer

(Læs artikel her)

Resultat af Varmebehandling

 

Resultaterne af varmebehandling af Benny Bauer

(Læs artikel her)

Apifonda-snitten

Må jeg byde Dem en Apifonda-snitte?

Rystende artikel om det lave honningindhold i nogle af honningkagerne på markedet.

(Læs artikel her)

 

Honninganalyse af skolebigården honning

Læs om honninganalyse af vores honning fra Skolebigården.

(Læs artikel her)

Arveanlæg

Honningbiens arveanlæg kortlagt

 

Det har taget forskere i 16 lande tre et halvt år at finde 260 millioner dna-enheder i honningbiens arveanlæg. Københavns Universitet har deltaget i arbejdet.

 

/ritzau/ - 20:11 - 25. okt. 2006

 

Efter mere end tre års arbejde har 170 forskere fra 16 lande, heriblandt Danmark, kortlagt honningbiens arveanlæg.

 

Bien har stor betydning for verdensøkonomien, og de nye data vil give bedre forståelse af det nyttige insekt, siger en af forskerne fra Københavns Universitet, professor Cornelis Grimmelikhuijzen.

 

Resultaterne offentliggøres i tidsskriftet Nature.

 

Honningbier er ikke blot vigtige for produktionen af honning. Bierne bestøver 70 procent af alle blomstrende planter og afgrøder til en årlig værdi af flere hundrede milliarder dollar verden over. I USA har man regnet ud, at vi ville mangle 30 procent af alle fødevarer, hvis honningbien ikke fandtes.

 

Artiklen i Nature fortæller, at honningbiens arveanlæg består af 260 millioner dna-enheder, som danner biens genom (kromosomsæt).

 

(Fra tidskriftet Vokstavlen nr. 4 Nov. 2006)

Gammel bi

100 mio år gammel bi fundet

 

Videnskabsfolk har fundet en fossil af en honningbi. Den er 100 mio år gammel og er 40 mio år ældre end tidligere fund.

 

Bien skal nu bruges til at forstå biens udvikling - og også biens rolle i planternes udvikling, idet der også fandtes pollenkorn på bien.

 

Fossilet kaldes Melittosphex Burmensis. Det er meget lille - kun 2,95 mm langt, og det viser, at de tidligste bier var meget små.

 

Fossilet viser, at selv for 100 mio år siden havde bierne udviklet vigtige egenskaber, som de stadig har i dag. F.eks. de forgrenede hår på bagbenene, som bien bruger til at samle pollen.

 

Men derudover har bien også egenskaber, som nutidens hvepse har. Der er derfor tale om en livsform, som ligger mellem honningbien og hvepsen, hvilket er meget spændende set fra et evolutionært synspunkt.

 

Bien blev fundet i rav fra Burma i Sydøstasien. Der er mere information på internettet f.eks. http://www.msnbc.msn.com/id/15418131/

 

/Thøger Eskildsen

Artikler om biavl

Her kan du finde artikler om biavl. Har du interessante artikler om biavl, vi må bringe her på siden, så send dem straks til webmasteren.

Forslag fra andre tidsskrifter modtages også gerne.

 

Diasshow fra Wandas have (PowerPoint)

COPYRIGHT © ONEWEB 2012 | ALL RIGHTS RESERVED

KABF | TERMS & CONDITIONS