Honninganalyse

Vokstavlen - Københavns Amts Biavlerforenings (KABF's) Hjemmeside

Honninganalyse

Hvert år tilbyder Danmarks Biavlerforening at lave samlet indsendelse af honning til analyse ved det tyske biinstitut i Celle. I 2003 indsendte KABF prøver fra henholdsvis tidlig og sen høst i skolebigærden. Prøverne karakteriseres og der analyseres for pesticidrester og der laves pollenanalyse.

 

Honning høstet 1. juni 2003 fik følgende beskrivelse. Farve lys beige, finkrystalinsk konsistens, mild aroma typisk for honning og ingen urenheder. Vandindholdet var 15,6% og ledningsevnen 0,29 mS/cm. Pollen analysen viser den relative forekomst af pollen fra nektar producerende planter blandt 500 pollen, hvor pære og stenfrugter er 39%, korsblomstrede er 29%, pil er 21%. Omkring 3% pollen var fra planter der ikke er nektarproducerende. Der var ingen spor af honningdug vist ved få svampesporer.

 

Samlet opfylder honningen kriterierne i de Europæiske retningslinier (2001/110).

 

Honningen kommer fra forskellige nektarkilder. Bundfaldet indeholder pollen fra voksceller, hvorfor de påviste mængder af forskellig pollen ikke viser det reelle nektar forhold. Der er ikke nogen enkelt pollenkilde der dominerer. Der kan derfor ikke gives en botanisk klassifikation.

 

Honning høstet 5. august 2003 fik følgende beskrivelse. Farve lys beige, finkrystalinsk konsistens, intens blomster aroma, svagt bitter typisk for honning og ingen urenheder. Vandindholdet var 16,3% og ledningsevnen 0,28 mS/cm. Pollen analysen viser den relative forekomst af pollen fra nektar producerende planter blandt 500 pollen, hvor stenkløver og hvidkløver er 27%, pære, stenfrugter og hindbær er 27%, liguster er 11%, ægte kastanie er 11%, skyrækker er 7% lavendel er under 1%. Omkring 1% pollen var fra planter der ikke er nektarproducerende. Der var ingen spor af honningdug vist ved få svampesporer.

 

Samlet opfylder honningen kriterierne i de Europæiske retningslinier (2001/110).

 

Honningen kommer fra forskellige nektarkilder. Bundfaldet indeholder pollen fra voksceller, hvorfor de påviste mængder af forskellig pollen ikke viser det reelle nektar forhold. Lavendel giver honning blomster smag (normalt er pollen fra lavendel underrepræsenteret i honning). Den bitre smag kommer fra skyrækker. Honning med så stor mængde lavendel stammer normalt fra middelhavsområdet. Der blev ikke fundet andre pollen fra dette område. Med baggrund i mærkningen fra Landbohøjskolen noterer man, at det ikke kan udelukkes at der er dyrkning af lavendel i Danmark der kan give store mængder lavendel nektar. Alternativt vil der kunne stilles spørgsmål til honningens oprindelse.

 

Se Komplet pollenanalyse for de 2 honninger.

 

Der er ikke fundet restkoncentrationer af hverken varrobekæmpelsesmidler eller planntebeskyttelsesmidler.

 

Som medlem af DBF kan du også få analyseret din honning for 100 kr. Der kommer nærmere oplysninger i TfB om hvornær prøverne skal indsendes.

COPYRIGHT © ONEWEB 2012 | ALL RIGHTS RESERVED

KABF | TERMS & CONDITIONS