Biavl er for mennesker, der elsker - og undres over - naturen. Som biavler skal man lære og forstå bierne, og derfra forudse, hvad der skal ske fremover. Biavlerens indgreb kan aldrig vurderes med det samme - først efter noget tid, kan resulatet ses. Man kan søge støtte i litteratur og hos andre biavlere, men i sidste ende, står man selv med ansvaret - og bier opfører sig forskelligt.
Bierne udgør en dyreart, der ligger meget langt fra os selv og andre pattedyr. Nogle gange kan man undre sig over iveren efter at søge efter liv på andre planeter, når vi på vores egen jord har livsformer, der mht. organisation, anatomi osv., ligger så fjernt fra os selv. At være biavler er at få lov at kigge indenfor hos en så anderledes livsform.
Vokstavler og celler
I bistadet bor bierne på vokstavler. Bierne laver selv vokset og bygger de flotte tavler med sekskantede celler. Cellerne bruges til mange formål. Der lægger dronningen æg, et i hver celle, og der udvikles larverne og pupperne.
Udviklingen til bi
Bierne udvikles fra æg, der bliver til en larve, som forpupper sig. For udviklingen af en dronning går der 16 dage fra ægget bliver lagt, til dronningen kryber ud af puppen. For en arbejderbi går der 21 dage.
Facts om bier
Bierne for miljøet og miljøet for bierne
At have bier i Købenahvn - og i andre byer - er ikke væsentligt forskelligt fra at have bier på landet, men der er forskelle og de kan udmønte sig både som fordele og ulemper.
For dem, der bor i lejligheder, er det naturligvis en udfordring at finde en plads til bistaderne - og finde plads til opbevaring af ubrugte rammer, magasiner og andet materiel. Denne udfordring kan dog oftest løses med lidt gå-på-mod og dialog med andre biavlere.
De sidste årtier har man avlet bier, der er mere fredelige - og det er naturligvis en stor fordel, når der ikke er langt til naboerne. Det er samtidig en stor fordel for biavleren, for det er ham - uanset om bierne er fredelige eller arrige - der har størst risiko for at blive stukket. Det skyldes følgende: Bier er interesseret i nektar, pollen - og i at bekytte deres hjem. Bierne er ikke interesserede i mennesker eller vores mad, men flyver direkte til blomsterne. De stikker kun, når de selv eller deres stade bliver truet. Hvis man har en stor gryde med sukkervand på bordet på terrassen en varm sommerdag, kan man godt tiltrække bier, men en skål med marmelade kan man godt have uden at bierne kommer til frokost. Anderledes med hvepse; de vil spise sukker, honning og kød og opsøger derfor vores frokostbord i eftersommeren.
Den store fordel ved at have bier i København består i, at de mange haver, bede og parker indeholde mange flere nektar-kilder i form af blomster og træer end der findes på landet. Vores honning-sæson løber fra slutningen af maj til langt ind i august eller endda september. Her er der tale om - hvis vejret ellers tillader det - en lang sammenhængende sæson, og ikke - som på landet - koncentrerede perioder, hvor netop ganske få honningkilder blomstrer, som raps i juni og lyng i september.
Byhonning har en tendens til at være mere flydende; det er en udfordring at få den rørt. Enkelte honninger forbliver flydende i årevis - herunder undertegnedes. Den dominerende holdning er dog, at honning skal være fast og smørbar og ikke flydende og løbende.
Thøger Eskildsen
"Da jeg blev biavler" - fortæl os din historie, om da du blev biavler, som inspiration, til kommende biavlere, og andre nysgerrige :)
Send din historie til WebMaster
Annette Andersen: Hvorfor blev jeg biavler
Morten Westy: Et særligt glas honning
Thomas Skall: Derfor blev jeg biavler